Huset

Asferg Forsamlingshus har fungeret som samlingsstedsiden 1938

Huset bruges bl.a. til bankospil, høstfest, senior dans, dilletant, generalforsamlinger og private fester m.m.

Der har været afholdt bankospil siden 1973. Spillet samler mellem 100 og 120 spillere hver tirsdag. Overskuddet fra bankospillet går til at vedligeholde forsamlingshuset. Det gør at de hyggelige omgivelser er løbende blevet renoveret og moderniseret, så det er funktionelt til alle former for sammenkomster.

Husets indretning og udstyr

Forsamlingshuset har 2 sale.  Der er garderobe, dame- , herretoiletter og handicaptoilet (Toiletter er opført feb. 2017),  og et velfungerende køkken.

I den store sal kan dækkes op til ca. 100 personer, mens der i den lille sal kan dækkes op til ca. 30 personer.

På 1.sal er der et rum, der kan bruges til skifte/amning for de mindste eller de unge kan sidde uforstyrret og spille eller tegne.

Afhængig af arrangementets art, og alt efter ønske og behov kan man bruge den lille sal til anretning af buffet eller lignende.

I den store sal er der en scene, som evt. kan benyttes til festens musik og underholdning.

Huset har

Godkendelse til 150 personer

Stor sal med plads til opdækning til 100 personer

Lille sal med plads til 30 personer

Stor Garderobe

3 toiletter som er til både damer og herrer

1 Handicaptoilet med puslebord

Køleskab til øl og vand i den lille sal.

I køkkenet findes

Fuldt udstyret til madlavning med

Gaskomfur med 4 gasblus (fra jan. 2017)

1 konvektionsovn fra april 2024

1 kaffe brygger til 10 ltr.

Industriopvasker med automatisk sæbeindtag (fra 2020)

Køleskab

Store stegepander og gryder

Service og udstyr til ca.120 personer

Der forefindes forskellige lysestager, blomstervaser som kan ses

under fanen “Billeder” – køkkenet.